Menu

lørdag den 23. januar 2010

Ung hele livet - vælg din livsstil med omhu

Slip bekvemmeligheden og vær aktiv i din hverdag. Har du en have så vær aktiv i den. Nyd det daglige arbejde med at holde den i topform. Dyrk dine egne grønsager. Brug de metoder som økologerne anvender. Hold græsplænen på gammeldags maner med en almindelig manuel håndskubbet græsslåmaskine. Der giver god motion at tilbringe en halv til en hel time på græsplænen nogle gange om ugen. Gå eller tag cyklen i stedet for bilen når du skal klare dagens indkøb. Gør i det hele taget hvad du kan for at bygge fysisk aktivitet ind i din hverdag. Gør motion til en naturlig del af hverdagen. Vær aktiv sammen med dine venner. Find en hobby så du kan more dig og gerne sammen med dine venner. Vær aktiv og lev livet så langsom du kan. Det nedsætter risikoen for stress.

Her har du nogle tip så du kan komme i gang med at holde dig ung hele livet.
  1. Hold en daglig pause på minimum 15 minutter – enten som en lur eller en meditativ time out.
  2. Drik rødvin dagligt, men med måde. Anbefalingen lyder på en god rødvin der er så mørk som muligt. Se godt efter på hylderne næste gang du besøger din vinhandel.
  3. Spis overvejende grønt og gerne de grøntsager og frugter der er farverige, og lad kød være forbeholdt weekenderne.
  4. Spis masser af nødder hvis du kan tåle dem. 100 gram om dagen giver ekstra leveår.
  5. Undgå at spise dig mæt. Fyld altid kun maven 80 procent. Spis morgenmad som en konge, frokost som en prins og aftensmad som en tigger.
  6. Vælg din ”stamme” med omhu. Det er beviseligt at hvis dine venner eksempelvis spiser sundt, har en hobby eller er engageret på anden vis og er kærlige, så smitter det af.
  7. Sørg for at have en grund til at stå op om morgenen. Uden mening og mål mister livet værdi.
  8. Tag dig af din familie. Hvis du tager dig af dine forældre, øges sansynligheden for, at dine børn vil tage sig af dig.
  9. Sørg for at grine hver dag. Et godt grin reducere risikoen for stress.


Mere om det gode liv på hjemmesiden http://www.danbuettner.com/. Forfatter til bogen The Blue Zones som handler om de områder i verden hvor befolkningen har fundet en livsstil der forlænger livet. Bogen løfter sløret for der grundlæggende værdier for et langt og lykkeligt liv. En af hans konklusioner er at 90 procent af vores livslængde skyldes valg af livsstil og kun 10 procent relaterer sig til generne.

tirsdag den 25. august 2009

Møllebrogruppen har en pointe

Hvad skal vi med et nyt megacenter i Hillerød, når bymidten er ved at gå helt i sort. Nogen vil sige, at det er nu Hillerød viser sin sande kraft som Nordsjællands indkøbscentrum. Men skal det være i form af nok et indkøbscenter.

Forståeligt og logisk argumenters der i dag, på forsiden af Hillerødposten at biler skal kunne køre lige til butiksdøren. Det er jo ikke nemt i bymidten i dag . Bilerne har trange kår i vores dejlige bymidte. Men hvad med bykernen i vores dejlige og berømte slotsby. Det er trist at se hvordan livet i hovedgaden langsom tynder ud. Almindelige butikker forsvinder, og de savnede dagligvarebutikker lukker en efter en.

Ikke engang ideen om at lave det 4000 kvm. store tomme butikslokale i Helsingørgade om til et marked med masser af små specialforretninger, kan bringe initiativet frem i kommunalbestyrelsen. Og hele tiden henvises til de vanskelige tider og finanskrisen. Alt i medens de små nærbutikker lukker en efter en. Det kræver mod at gå mod dette kollektive sortsyn. Det kræver mod at skabe et positivt syn og et fælles billede af en ønskværdig fremtid. Det bliver dejligt at få nogle friske synspunkter frem om byens fremtid til det kommende kommunalvalg.

Vi har brug for livskraft, mod og vilje til at skabe en bæredygtig vision for vores by og region. Vilje til at gå foran - sammen med borgerne - i Hillerød. Sådan er demokratiet.

Så hvis vi i fællesskab skal gøre byen til et bedre sted at være , så kræver det også et stærkt fokus på nærmiljøet, og den by der allerede er. Kun på den måde kan vi dæmme op for den triste oplevelse, som bymidten er ved at udvikle sig til. Den gamle bydel og livet i den skal revitaliseres, hvis der skal være nogen mening og modvægt til det det monster, der nu planlægges i udkanten af vores dejlige by. Det vil være trist hvis Hillerød i fremtiden skal være kendt som byen, der har et 90.000 kvadratmeter stort indkøbscenter med gode tilkørselsforhold. Hvor er vores historie om vore historiske og berømte slotsby blevet af ?