Menu

tirsdag den 21. april 2009

Cigaretskodder i tusindevis

Hvem kunne tænke sig at sponsere gratis lommeaskebægere lavet af et miljøvenligt materiale. Det kunne være en fin sag med påtrykt firmalogo og fin reklame for en samfundsbevidst virksomhed.

Er du også irriteret af de tusindvis af gule cigaretskodder som ligger og flyder overalt på gaden, foran forretningernes indgangspartier og snart sagt alle steder hvor vi færdes. Udover at det er en kedelig og dårlig vane at kaste cigaretskodder fra sig så koster det kassen at rydde op efter nikotinhungrende rygerne og deres efterladenskaber. Det gælder både cigaretskodder, cigaretbokse og engangslightere.

Jeg ved ikke hvor stor en andel af affald rygerens efterladenskaber udgør i bunken af skidt og møg som ansvarsløse borgere efterlader sig i naturen og i byen. Men det er betragteligt og den type affald bør være på top 10 listen over affald som burde være forbudt i gaderne og i naturen. Husk på at det tager mellem et og fem år at nedbryde et cigaretskod.

Og som Københavns kommune siger, så koster hver eneste skod mellem en og to kroner at fjerne fordi fejemaskiner ikke komme til skodderne, der ligger i sprækker og huller. Det betyder at den type arbejde er håndarbejde. Du kan selv pusle med tanken om hvor mange cigaretskodder du kan samle op i timen regne styk prisen ud med din egen timeløn.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar