Menu

Viser opslag med etiketten affald. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten affald. Vis alle opslag

fredag den 10. april 2015

Forskøn dit nærmiljø

Rigtigt skovsvineri
Dåser, cigaretskod, papir og plastik flyder overalt i naturen, langs vejen og i byernes grønne områder. Det ser rigtig grimt ud og ingen bryder sig om det. Nu har du chanchen for at gøre noget ved det.

Danmarks Naturfredningsforening gennemfører og organiserer også i år en landsdækkende affaldsindsamling. Det sker den 19. april 2015. Du kan få mere at vide om hvordan du deltager ved at gå ind på Danmarks Naturfredningsforenings hjemmeside for at læse mere om projektet. Du kan også melde dig til på www.dn.dk/affald  inden den 15. april. 2015.
Skrald ved Hillerød station: DSB og lokalbane

torsdag den 19. juni 2014

Knust glas holder fire tusinde år i naturen

Institut for Miljøvurdering beskrev i 2003, at affald smidt i naturen har nedenstående levetider. I oversigten kan du se hvorlang tid skraldet lever hvis det smides i naturen eller i bymiljøet. Tankevækkende!
  • Appelsin- og bananskræller, 2-5 uger
  • Cigaretskod uden filter, 3 måneder
  • Bomuldsklæde, 1-5 måneder
  • Aviser, 3-12 måneder
  • Cigaretpakke uden cellofan, 1 år
  • Cigaretfilter, 1-5 år
  • Sokker og vanter af uld, 1-5 år
  • Tyggegummi, 5 år
  • Ispind med overfladebehandling 10
  • Malet træ, 13 år
  • Materialer af nylon, 30-40 år
  • Skosåler, 50-80 år
  • Aluminiumsdåser, 10-500 år
  • Plasticposer , 100-1000 år
  • Plastic 6-pack låg , 450 år
  • Glasflasker, 4.000-1 mio. år
Kilde: (Institut for Miljøvurdering, 2003)

lørdag den 6. april 2013

Forskøn vort nærmiljø i Hillerød

Så er det tid til forårsrengøring

Dåser, cigaretskod, papir og plastik flyder i naturen, langs vejen og i byens grønne områder. Det ser grimt ud, og det er der ingen der bryder sig om. Danmarks Naturfredningsforening (DN) samarbejder derfor i år med Hillerød Forsyning for at rette op på det i forbindelse med den landsdækkende affaldsindsamling søndag den 21 april 2013.

Affald i Naturen
Hvis du vil være med til at gøre byen til et renere sted  at færdes skal de enten lave en indsamlingsgruppe selv eller slå dig sammen med en eksisterende gruppe som ønsker at samle affald i et bestemt område. Det kan fx.  være en grundejerforening eller en boligforening. Kender du ikke en gruppe kan du kontakte Danmarks Naturfredningsforening i Hillerød på telefon 86915210.


De grupper der tilmelder sig indsamlings dagen får leveret en affaldskontianer af Hillerød Forsyning, som også sørger for at få affaldet og containeren fjernet igen. Det indsamlede affald skal sorteres i de sædvanlige fraktioner. De fleste kommuner giver mulighed for at sortere i følgende fraktioner:

  • batterier, 
  • dæk, 
  • elektriske og elektroniske produkter, 
  • farligt affald, 
  • glas, 
  • imprægneret træ, 
  • jern og metal, 
  • klinisk risikoaffald – f.eks. kanyler, 
  • køleskabe og lignende, 
  • papir og pap,
  • plastemballage, 
  • pvc, 
  • beton og sten, 
  • jord, 
  • tegl, 
  • spildolie og 
  • træ – f.eks. paller.

Danmarks Naturfredningsforening vil dagen før indsamlingen starter levere et antal affaldssække, der svare til indsamlinggruppens størrelse.

Du kan tilmelde dig på hjemmesiden http://www.dn.dk/affald inden den 15. april 20123. Du kan få flere oplysninger hos hos Jørgen Nielsen, DN-Hillerød på tlf: 86915210, e-mail: jbn.post@webspeed.dk  og hos Louise Elver, kampagneleder hos DN på tlef: 20405171 , e-mail: lel@dn.dk.

Du kan læse mere om affaldsindsamlingen her

onsdag den 21. marts 2012

Hvem tager skraldet når affaldet flyder i Hillerød

Masser af skrald over alt i byen
Et godt gammelt pædagogisk princip er at gentagelse fremmer forståelsen. Og derfor skal vi sige tak til Finn Konradsen, Karin Persson, Poul Mose Hansen fordi de utrætteligt, sammen med mange andre, er med til at sætte fokus på behovet, at få gjort rent i naturen, i vores parker, på gader og fortov i vores dejlige by. Det er en kendsgerning at affaldet flyder i Hillerød og at der i den grad trænger til en gang gaderengøring og gadefejning. Det kan alle se, hvis man går en tur i byen. Der trænger i den grad til at blive gjort forårsrent. En opgave som tilsyneladende kun Danmarks Naturfredningsforening tager alvorligt, når de i næste måned afvikler deres årlige rengøringskampagne.

Det er imidlertid lidt trættende, hvert forår, at høre og læse de mange fine ord uden der kommer handling bag. Det ser nemlig ud til, at affald er et problem uden ejermand.. Forstemmende er det at læse i HIP, at det er bedre at have folk på overførselsindkomst frem for i beskæftigelse.

Organisation Hold Danmark Rent synes heller ikke de har et lokalt ærinde, hvad en telefonsamtale forleden bekræftede. Men skulle ellers tro at det ville være et plus, hvis Hillerød, hvor organisationen har sit hovedsæde var et lysende eksempel på, hvordan deres vision for et rent Danmark skulle realiseres.

Af en eller anden grund ser det ud til at byens affaldsproblem ikke har nogen lokal ejermand. For så ville de ansvarlige naturligvis have løst problemet for længe siden. Så hvem tager skraldet når affaldet flyder i Hillerød.

torsdag den 23. april 2009

Så længe ligger affaldet i naturen

Institut for Miljøvurdering beskrev i 2003, at affald smidt i naturen har nedenstående levetider. I oversigten kan du se hvorlang tid skraldet lever hvis det smides i naturen eller i bymiljøet. Tankevækkende!
  • Appelsin- og bananskræller, 2-5 uger
  • Cigaretskod uden filter, 3 måneder
  • Bomuldsklæde, 1-5 måneder
  • Aviser, 3-12 måneder
  • Cigaretpakke uden cellofan, 1 år
  • Cigaretfilter, 1-5 år
  • Sokker og vanter af uld, 1-5 år
  • Tyggegummi, 5 år
  • Ispind med overfladebehandling 10 år
  • Malet træ, 13 år
  • Materialer af nylon, 30-40 år
  • Skosåler, 50-80 år
  • Aluminiumsdåser, 10-500 år
  • Plasticposer , 100-1000 år
  • Plastic 6-pack låg , 450 år
  • Glasflasker, 4.000-1 mio. år
Kilde: (Institut for Miljøvurdering, 2003)

tirsdag den 21. april 2009

Cigaretskodder i tusindevis

Hvem kunne tænke sig at sponsere gratis lommeaskebægere lavet af et miljøvenligt materiale. Det kunne være en fin sag med påtrykt firmalogo og fin reklame for en samfundsbevidst virksomhed.

Er du også irriteret af de tusindvis af gule cigaretskodder som ligger og flyder overalt på gaden, foran forretningernes indgangspartier og snart sagt alle steder hvor vi færdes. Udover at det er en kedelig og dårlig vane at kaste cigaretskodder fra sig så koster det kassen at rydde op efter nikotinhungrende rygerne og deres efterladenskaber. Det gælder både cigaretskodder, cigaretbokse og engangslightere.

Jeg ved ikke hvor stor en andel af affald rygerens efterladenskaber udgør i bunken af skidt og møg som ansvarsløse borgere efterlader sig i naturen og i byen. Men det er betragteligt og den type affald bør være på top 10 listen over affald som burde være forbudt i gaderne og i naturen. Husk på at det tager mellem et og fem år at nedbryde et cigaretskod.

Og som Københavns kommune siger, så koster hver eneste skod mellem en og to kroner at fjerne fordi fejemaskiner ikke komme til skodderne, der ligger i sprækker og huller. Det betyder at den type arbejde er håndarbejde. Du kan selv pusle med tanken om hvor mange cigaretskodder du kan samle op i timen regne styk prisen ud med din egen timeløn.

onsdag den 8. april 2009

Forårsrengøring i Hillerød

Det vil være en rigtig god ide og et flot initiativ hvis kommunen stillede sig i spidsen for en årlig forårsrengøring - gaderengøring og gadefejning - af hele vores bymiljø. Senest har vi her i Hillerød posten set hvordan spejderne i Grib Skov Trop har ryddet op i Nødebo. Jeg er sikker på at vi alle kunne give en hånd med så vi kom af med den plagsomme affalds vane det moderne menneske slæber efter sig på sin vandring i byen, langs vejen og i skoven. Det er dyrt for os alle at svine byen til, så husk at bruge afaldskurvene når skraldet skal fjernes fra fortovet og langs vejen.

Vi burde alle vise mere samfundssind og dyrke fællesskabet i byen mere konstruktivt - og det gælder alle aldersklasser. Fx ved at vi alle bakkede op om et fælles oprydningsinitiativ i lighed med det initiativ Danmarks Naturfredningsforening gennemfører hvert i april med stor folkelig opbakning.

Vi er glade for at bo her, men det er faldet os noget for brystet at der er så møg beskidt overalt på gader og veje. Det er ærgerligt at ikke engang kommunen tager svineriet alvorligt. Der er mange steder i vore bymiljø hvor man med egne øjne kan se hvordan affaldet hober sig op i rendestenen og langs fortovet.

Om ganske kort tid skifter naturen ansigt. Alt det grå og kedelige tager den grønne forårsdragt på. Solen og dagen trækker os igen ud i byen og naturen. Vi glæder os til lyset og foråret. Vinteren er på vej væk fra vores fantastiske landsdel med alle vores kulturminder. Byen, skoven, slottet, parken med alle de sarte dufte og snart en nationalpark lige uden for døren. Alt sammen værdier som er med til at gøre vores by smuk. Gør noget ved forårsrengøringen i Hillerød. Tænk på hvad du kan gøre selv for at holde byen ren og levende. Deltag aktivt i byens forårsrengøring.

lørdag den 28. marts 2009

Skovsvin, vejsvin og bysvin

I min tidlige barndom lærte mine forældre mig, at det var en alvorlig sag at smide affald i skoven. Senere flyttede svineriet ud langs veje og jernbaner, og i de senere år er svineriet flyttet ind i byerne og blevet lidt af en plage.

Det kan godt være, at det koster mange penge at holde gader og veje rene. Men tænk på hvordan en møg beskidt by virker på de turister, der kommer for at se vore flotte kulturværdier. De lægger mange penge i byen og de bære indtrykket af besøget med sig rundt i verden, hvor end de kommer fra. Jeg ved hvordan det virker på mig som turist, når jeg har været steder hvor affald og snavs ødelægger ferie indtrykket.

"Mange af os er nogle svin. Vi kaster alt fra os i den naive og forfejlede tro, at der bare kommer nogle andre og rydder op efter os. Vi kaster papir, tyggegummi, slikpapir, gratisaviser, pizzabakker, kaffekrus, papirsposer, plasticposer, flasker, kapsler, skruelåg, kasseboner, kakaokartoner, juicekartoner, cigaretpakker og cigaretskodder i tusindvis." skriver Peter Olesen i Berlingske Tidende den 26. marts 2009, i en kommentar til det tiltagende svineri i København.
Men det kunne lige så godt være Hillerød han talte om.

Hvis du er i tvivl så tag en tur ned til S-tog stationen. Det ligner i perioder en filial af vores genbrugsstation. Så meget møg og skidt ligge og flyder på baneterrænet. Her er det vigtigt at huske på at det primært er passagerene, der bruger stationen, som er kilden til de mængder af affald der flyder rundt om stationen og i baneterrænet.

Det burde være forbudt at kaste affald på gaden. Vi burde udvise mere samfundssind og tage hensyn til hinanden og fællesskabet. Vi er alle borgere i byen, og det er et fælles ansvar, at byen ser ordentligt ud, selv om kommunen er hovedansvarlig.

"Vær selv den forandring, som du ønsker at se" sagde Gandhi en gang. Så når du går en tur i byen, og skal af med noget affald, så put det i en af de affaldskurve der står rundt omkring.
Det er et godt signal at sende.

tirsdag den 24. marts 2009

Hvem holder byen ren?

For et år siden flyttede min mand og jeg til Hillerød. Vi så frem til at bo i Nordsjællands smukkeste by. En by som markerede sig som meget progressiv på alle fronter. Med masser af kulturelle aktiviteter. Masser af liv. En moderne by hvor der er tjek på det hele.

Men virkeligheden er en anden, har vi opdaget. For som borgere forventede vi, at kommunens tekniske forvaltning gjorde sit til at fastholde byens image som en smuk og i møde kommende ren by, vi kan være stolte af. Men skal vi være stolte af, at der flyder med affald overalt i byen?

Det virker som om kommunen har lagt ansvaret fra sig. Hvad siger borgerne og de mange turister der besøger Hillerød, for at se det smukke Frederiksborg Slot og Barok Haven. Det er lidt bekymrende at "ingen" gør noget ved rengøringen - at holdningen tilsyneladende er, at det er "nogen" andres ansvar at holde byen ren. Og ingen ved hvem "nogen" er!

Vi er stadig glade for at bo i dette smørhul. Men vi kunne godt tænke os at få sat gang i oprydningen, så Hillerød igen kunne blive en ren by. Så lad os være fælles om det ansvar.